Jeg ser rigtig ofte, inklusiv på mig selv, at triatleter bliver skadede. Sikkert fordi sporten er så alsidig som den er, med mange træningspas og derved stort stress og oftest er det på løb problemet opstår.
Cykling og svøm er, heldigvis, skånsomme for kroppen, hvorimod løb er ren tortur. Mange ting kan gøres, såsom styrketræning og optimering af løbeteknik, men det ændre ikke ved det fact, at ved hvert skridt man løber, lander man med sin egen kropsvægt. Og jo hurtigere, jo større bliver kraften og derved skadesrisikoen.
Men er der måder hvorpå man kan opretholde stor træningsmængde uden, at stresse kroppen så meget? Ja aquajogging!
Ved, at løbe i vand, bibeholder man den tekniske del og stimulerer fortsat de rette muskelgruper, hvilket ikke er tilfældet i samme grad med eksempelvis crosstrainer, som ofte er brugt som erstatning for løb.
Man kan endda også sagtens få pulsen op, hvilket kun taler endnu mere for, at inddrage dette i den daglige træning.
Når skaden er sket
Udover at bruge aquajogging som forebyggelse, så er det også et fantastisk redskab når skaden er sket.
Jeg har selv, over flere gange, brugt aquajogging ved overbelastningsskader, senest efter et stressbrud i foden i foråret.
Efter den første overvindelse over, at føle mig som et fjols i svømmehallen, så blev det en fast bestanddel af min træning i mangel af almindelig løbetræning. Da jeg endelig kom tilbage i løbeskoene var det overraskende hvor lidt jeg havde mistet, føltes faktisk som intet, hvilket var en stor øjenåbner.
Jeg har ofte forsøgt, at inddrage dette i mine atleters træning, dog uden større held.
Jeg vil dog fortsat presse på og slå et slag for aquajogging, da det efter min mening, er den bedste og nemmeste måde, at bibeholde et højt løbeniveau uden rent faktisk, at løbe.
Du kan læse mere om andres erfaringer i linket
herunder:
https://www.trainingpeaks.com/blog/should-you-include-pool-running-in-your-training-plans/