Sæsonen er snart slut, hvad så nu?

En meget anderledes sæson lakker så småt mod enden.
For triatleterne er alle stævner aflyst eller de få gennemførte afholdt. For cykelfolket med licens er der få løb tuilbage og vi krydser fingre for det bliver muligt at afholde dem!

Sæsonen har på alle måder været mærkelig og det har været svært at finde ud af hvilket ben man skulle stå på. Nogle har slået op i banen og andre har trænet videre med et spinket håb om at komme i aktion.
Men for de fleste gælder det nok, at sommeren og sæsonen ikke har været som før i forhold til træning, der utvivlsomt har svinget frem og tilbage.

Men hvad så nu?

Nu er der ikke meget andet tilbage end at kigge frem mod 2021 som forhåbentlig bliver bedre?! Derfor vil mit bud også være, at begynde at planlægge 2021 nu og starte op med forberedelserne.

Grundtræning

Som at bygge et hus skal man sørge for et solidt fundament så huset ikke falder fra hinanden senere i processen, når vi aller mindst venter det!
En oplagt måde at bygge en god base er ved at få nogle gode ture uden for meget intensitet. Og når nu vejret heldigvis stadig arter sig er det oplagt at få startet op nu.
For det ikke skal blive for kedeligt, vil det være perfekt også at arbejde lidt med teknik på denne tid. Det kan være arbejde med en højere kadance på cyklen eller teknik træning i løbeskoene.

Styrketræning

Når vi skal sikre et soligt fundament handler det ikke kun om at understøtte den kommende træning, men også i høj grad for at forebygge skader når intensitet og mængde øges.
Derfor er den kommende periode et perfekt tidspunkt at starte styrketræning op. Om det er i fitness eller hjemme på stuegulvet, så vil der, for de fleste, opstå ømhed den første periode da styrketræning kræver en del tilvænning.

Når den første tilvænningsperiode er overstået og vejret passende bliver gradvist dårligere, er det også ved at være tid til at begynde at trække mere indendørs på hometrainer eller spinningcyklen og begynde at ligge lidt intensitet i træningen.

Hvis du søger sparring og struktur frem mod næste sæson, så kan du læse lidt mere om hvad Jeg og PeakPower kan tilbyde HER. Du kan med fordel også kigge på PeakPower MINI som er et grundtræningsprogram til kun 99 kr/mdr. Træningen i PeakPower MINI starter op her fra 1. oktober. Du kan læse mere HER hvor du også kan tilmelde dig!

God træning 🙂

Vh. Michael Smith Larsen
PeakPower.dk

Skriv et svar