Vil du have et godt 2021 og endda bedre end før?
Så skal du allerede nu beslutte hvordan din vintertræning skal forløbe.
Selvom sæsonen netop er slut er det et godt tidspunkt at tænke over forberedelserne til 2021. Med sæsonen i frisk erindring er er det et godt tidspunt at evaluere og bruge dette til at planlægge 2021 og beslutte hvoran træningen skal forløbe dertil.
Her er en lille guide til hvordan du kommer frem til hvad dit fokus skal være og hvordan du planlægger din træning:
- Evaluering
Med sæsonen i frisk erindring er det tid til at evaluere. Hvilke ting gik godt i 2020 og hvilke gik knap så godt? Det er klart, at Corona har sat sine tydelige spor på sæsonen, men der kan alligevel være ting i forhold til træning som der kan evalueres på. - Planlægning af 2021
Inden træningen planlægges skal du finde ud af hvad du gerne vil med 2021? Hvilke stævner/løb er vigtige? Når du kender dine mål kan du begynde at lægge en plan for vinteren og sæsonen. - Træningen
Når du har fastlagt dine mål kan du ligge en plan. Du kan faktisk begynde at regne baglæns fra det tidspunkt du gerne vil være flyvende.
Træning frem mod et mål deles ofte ind i perioder med forskelligt fokus.
Som det ses af billede herunder er den oftest brugte periodisering at starte med basetræning. Dvs øge volumen af distancetræning og arbejde med den aerobe udholdenhed. Perioden er samtidig god til at opbygge styrketræning hvis man laver det.
Når basen er i orden overgår man til “build” perioden hvor der arbejdes med mere specifik træning med højere intensitet. Det er denne periode der er den mest spændende da det er her der for alvor kan arbejdes med de fysiologiske målsætninger på baggrund af 2020. Det kan være en højere tærskel, Vo2max, anaerob kapacitet, styrke eller noget helt andet.
Den sidste periode er den specifikke træning den sidste tid op mod målet. det er her race specifik træning udføres så træningen ligner målet mest muligt.
Omvendt periodisering
Som det også kan ses nedenfor kan man også vende det hele lidt på hovedet. Det anbefaler jeg ofte triatleter at gøre da det kan være svært at opbygge en god base henover vinteren pga vejret og fordi, specielt langdistancetriatleter, har brug for opbygning af stor mængde i den sidste del af træningen mod målet. - Fastlæggelse af fysiologiske mål
Oftest vil det være fysiologiske mål de fleste vælger at arbejde med mod den nye sæson, men det kan også sagtens være tekniske eller måske endda psykologiske og taktiske færdigheder der gerne vil forbedres.
Hvis vi forholder os til de fysiologiske forhold kan det være en god ide at have noget konkret at forholde sig til. Det kan være at forbedre sin 5 km på løb eller gennemsnitsfart på den vanlige træningstur.
Men det kan også være mere specifikt end det og her kan en Performancetest være et godt sted at starte. Med en fysiologisk test vil du få en profil og en status på dit nuværende niveau men også en viden om dit potentiale og en vejledning i hvordan du skal træne for at opnå de mål der ligger ligefor. Alt afhænder af de arbejdskrav din sport kræver og derfor kan det være en god ide at få en baseline her i efteråret ved en test og senere på vinteren og igen til foråret få løbende status for om træningen gør det du ønsker.
Ved en test hos PeakPower gennemgår du en test på cykel hvor der måles på dine færdigheder. Du vil få status på dine træningszoner, maksimale iltoptagelse og kondital men også data for din aerobe tærskel, eller evnen til at forbrænde fedt (også kaldet fatmax), dine anaerobe tærskel og for cykelryttere en vigtig status på din anaerobe kapacitet (også kendt som VLAmax).
Du kan læse mere om en performancetest HER - Kontakt PeakPower hvis du ønsker sparring i forholds til planlægning af din træning og 2021 sæson. Her kan du også få lavet en test og fastlagt din baseline og og fysiske profil.
Hvis du vil have hjælp kan du altid kontakte mig på mail eller telefon for en uforpligtende samtale. Du kan booke en test på www.PeakPower.dk
Med venlig hilse og et ønske om en god vintertræning
Michael Smith Larsen
Tlf. 42430306
Mail. kontakt@PeakPower.dk