Succesfuldt samarbejde

Jeg har nu i nogle år arbejdet som træner og coach for først cykelryttere og nu også triatleter.
Jeg har lært meget gennem tiden, men det vigtigste jeg har erfaret, er samspillet mellem coach og atlet og den fælles forståelse for hvad der skal til for, at nå målet.

Der er mange veje til Rom, var der kun én rigtig, ville mit arbejde være overflødigt og alle ville følge samme retning.
Det er heldigvis ikke sådan og fordi vi alle er forskellige skal vi hver vores vej. Men hvilken vej er så den bedste? Det er her, Jeg som træner, gerne skal have indsigt nok til, at forstå hvad den enkelte har behov for. Det kan tage tid, at finde frem til det reelle potentiale, hvilket igen kommer tilbage til samspillet mellem atlet og coach.

For, at forklare, hvordan Jeg arbejder med mine atleter, vil jeg bruge Trine Schmidt som eksempel. Trine har jeg kendt i mange år, lige siden vi begge var en del af bane landsholdet i cykling.

Trine kørte efterfølgende i flere år som professionel indtil hun for 5 år siden, ikke havde lysten mere. Den kom dog, så småt, tilbage for et år siden hvor Trine opsøgte mig og gerne ville have hjælp tilbage mod toppen af dansk kvinde cykling. Målet var DM i enkeltstart og som foråret skred fem viste det sig hurtigt, at Trine var tilbage på et niveau ikke langt fra da hun stoppede på topplan.

Da Trine og jeg startede op for et år siden, havde vi lange snakke omkring hvordan vi skulle gribe det an. Vi vidste hvordan hun tidligere havde trænet, mange lange og tunge træningsture, hvilket i sidste ende måske var årsagen til den manglende motivation.

Da Trines mål var DM i enkeltstart var det klart, at fokus skulle være på højest mulige fart over forholdsvis kort tid. Træningen blev planlagt hen imod dette men det var vigtigt, at Trine følte sig godt tilpas med træningen og det ikke blev en pligt som tidligere. Vi tilpassede derfor træningen, så hun kunne passe arbejde som fysioterapeut og træning samtidig.

Det lykkedes i højeste grad og allerede i foråret kørte Trine klart hurtigere end forventet, hvilket også udmøntede sig i udtagelse til landshold og interesse fra danske damehold.
DM blev lidt en skuffelse, selvom Trine kørte en sølvmedalje hjem og kun blev slået af et nyt ungt talent der senere tog medalje ved EM i linieløb.

Trine har nu fået endnu mere blod på tanden og kulminationen på sæsonen har været en kontrakt med Pro Tour holdets Lotto-Soudals damehold.

Hen over vinteren har Trine ikke ligget stille og har støvet den gamle banecykel frem, hvilket allerede har ført flere udenlandsstarter i store stævner med sig samt sølv til DM i omnium og i weekenden i både scratchløb og 3000m. individuelt forfølgelsesløb. Alle gange kun slået af en verdensmester, Amalie Dideriksen.

I morgen starter Trine til Amsterdams 6 dagesløb, hvor en 3 dages dame cup skal køres mod nogle af de bedste baneryttere.

For bedst, at kunne forklare hvad trines og mit samarbejde har bestået af, har jeg bedt Trine selv fortælle lidt om hvordan forløbet har været:

”Jeg er simpelthen så glad for tiden og jeg føler det hele kører rimeligt meget op i en større enhed. Cykelsporten har været så stor en del af mit liv. Jeg havde for 1 år siden ikke regnet med, at jeg seriøst skulle genoptage karrieren. Men nu står jeg her? Og jeg har, med min erfaring og modenhed, fundet min egen grundopskrift på det. Jeg ved på bunden hvad der gør mig glad og hvad der ikke gøre mig glad – ligesom jeg ved, hvad der påvirker min kørsel i den positive og den negative retning. Det er ikke altid ting man kan styre, men sådan er livet. For mig er det blot vigtigt, at jeg er bevidst om det og dét ser jeg som en stor styrke. Én som har hjulpet mig rigtig meget tilbage på min færd tilbage til cyklingen er min ven Michael Smith Larsen fra PeakPower. Jeg har kendt Michael i mange år og jeg vidste, at hvis jeg skulle tilbage på en ordentlig måde, så ville jeg gerne gøre det i samarbejde med ham. Én ting er at han bikefitter og altid sørger for at jeg sidder optimalt på cyklen. Noget andet er, at han har været så pisse god til at tilrettelægge træningen ud fra MIN hverdag som det sidste års tid har indeholdt fuldtidsstudier og fuldtidsjob med skæve arbejdstider. Ligeledes har han stået til mål for min intense spamming af spørgsmål og tanker fordi jeg ofte gerne vil drøfte ting og sager med ham før jeg fører det ud i cykel livet. Han har været og er stadig en kanon sparringspartner hvis råd jeg altid tager til efterretning. Kort før DM pressede han et par timer ind i en ellers hektisk hverdag, så vi fik styr på mit baneudstyr og min position. I cykling er det ofte detaljerne der afgør et slutresultat og på det punkt, så føler jeg mig altid godt udrustet med Michael i baggrunden.”

Skriv et svar